Køkkeninventar tilpasset kundernes ønsker

Inventar Partner leverer custom køkkeninventar efter kunden ønsker; en arbejdsmodel som på mange måder ligner et webbureau som os. Vi stod derfor overfor en super interessant udfordring, da vi skulle hjælpe Inventar Partner udviklingen af deres nye hjemmeside.

Kunde

Inventar Partner

Leverance

Webdesign og udvikling

Besøg side

Vi havde til opgave at lave en hjemmeside, der kunne præsentere Inventar Partners store og omfattende produktporteføjle på en nem og elegant måde. Ved at lave det hele via vores custom-made WordPress tema var det samtidigt muligt for dem at kunne ændre i indholdet efter at sidens launch.

Service og brugeroplevelse i højsædet

Inventar Partner er en virksomhed som lever af at levere custom løsninger, der er tilpasset efter kundernes ønsker; hvilket på mange måder minder om det vi laver i vores egen branche. Derfor var arbejdsprocessen også forholdsvis lige til, da vi satte os ned og begyndte vores samarbejde. Som services og custom leverandører, vidste vi begge, hvad der skulle til for, at levere den rette værdi til både Inventar Partner og brugerne af den nye hjemmeside.

Hjemmesiden skulle først og fremmest være en del af Inventar Partners brugerrejse. Når Inventar Partner laver SoMe opslag eller generel markedsføring, er det vigtigt at potentielle kunder kan læse mere om hvilken service og kundegruppe som de arbejder med. Dette betød også at det fra et UX perspektiv var nødvendigt at arbejde med informations hierarkiet. Hvilke informationer skulle først og hvilke havde prioritering over andre? Ydermere var Inventar Partner på det tidspunkt stadig i en situation, hvor de ikke havde alt materiale færdiggjort.

Dette betød, at vores designprocess også i høj grad skulle omhandle brugervenlighed i form af mange forskellige muligheder for at designe deres indhold i takt med, at det blev færdiggjort. Derfor designede og udviklede vi vores custom-tema på en sådan måde, at det er muligt for Inventar Partner at have en masse forskellige prædefinerede templates, som de kan vælge mellem, alt efter mængden af tekst og billeder, som de forskellige undersider nu engang havde.

Fremtidssikret design

En del af Inventar Partners særlige USP er deres store produktportefølje, der konstant udvides, da deres kunder kontinuerligt efterspørger nye produkter eller designs. Det betød, at vi skulle skabe en overskuelig måde at fremvise disse produkter, samtidigt med løbende at kunne tilføje nye produkter. Den endelige løsning blev en produktside, hvor det var muligt at få et overblik over alle produktkategorier. Vi valgte, at fremvise disse kategorier så man kan se et billede af det produkt som kategorien omhandlede. Ved at gøre det på denne måde kunne Inventar Partner både give en forsmag på hvordan produktet så ud, og samtidigt give kunden bedre mulighed for at forholde sig til det produkt, der var tale om. En sidste funktion, som vi valgte at lave til produktsiden var muligheden for at sortere efter kategorier. Dette var tiltænkt som en funktion, der kunne gøre det nemt for kunder at sortere uønskede produkter fra eller gøre det nemt for de kunder, der f.eks havde set en opslag omkring Inventar Partners lækre fronter og derfor kun var interesseret at se mere om disse. Alt sammen var tiltænkt som funktioner der skulle gøre Inventar Partners hjemmeside fremtidssikret alt imens deres produktportefølje voksede.

Hurtigt overblik

Inventar Partner er en B2B virksomhed, som kun handler med professionelle såsom bygherre, entreprenør, snedker og tømrer. Derfor var det vigtigt for Inventar Partner, at man som potentiel kunde kunne se det og hvis man hørte til en af disse kundetyper, så skulle det være muligt at læse mere om, hvad det var de tilbød lige præcis deres kundetype. Den færdige side endte derfor ud med at have en forside, hvor det det var muligt at læse kort introduktionstekst om hver kundetype, samt en decideret underside til hver af kundetyperne. På denne måde kunne brugerne af hjemmesiden hurtigt skabe sig et overblik hvad de forskellige kundetyper indebar, ligesom man kunne på produktsiden. Hver underside består af en kort introduktionstekst, samt hvad Inventar Partner kan tilbyde lige netop deres kundetype og så til sidst hvilken process de gør brug af.

"Drengene fra Underscore 330 var hurtige til at identificere de områder, hvor de forskellige parter havde deres styrker. Vi er ikke så gode til at udtrykke vores tanker omkring det visuelle, og derfor var det en fornøjelse at arbejde med teamet, som hurtigt fik vores tanker visualiseret. Et gnidningsfrit og nemt samarbejde!"

Bardia Davarpanah, Ejer & direktør for Inventar Partner